Husk det SUNDE fællesskab

Ja, det er fint, vi kan arbejde hjemmefra en gang imellem.
Det er super, vi kan mødes online.
Og det er da rigtig ok, at vi kan tale i mobilen.
Men husk det nu. INTET, absolut intet, kan erstatte det fantastiske, der sker, når mennesker fysisk er sammen med mennesker.
Er dette er vigtigt budskab? Ja, for pokker. Når Corona hærger verdenen, og politikere og myndigheder skælder ud på alt og alle, der rent fysisk vil nærme sig hinanden, så skal vi lige huske hinanden på, at mennesker rent faktisk har brug for menneskekontakt. INGEN kan klare livet og tilværelsen, hvis de kun har fysisk kontakt til en teknologisk dingenot.

Så måske er det lige for tiden sundhedsmæssigt risikabelt at mødes 100 personer, og måske skal vi droppe at kramme og at kindkysse. Men så må vi finde andre måder at være fysisk sammen på. Vi kan mødes i mindre grupper. Vi kan hilse ved at kigge hinanden i øjnene. Vi kan tale sammen, idéudvikle og inspirere hinanden. Vi kan synge sammen, og vi kan mærke hinandens hjerteslag.  

Vi bliver ganske enkelt utilpasse og deprimerede, hvis vi ikke er fysisk nær andre mennesker og bliver kigget i øjnene. Ønsker vi at leve ikke bare langt, men også lykkeligt, skal vi ikke bare ty til sund kost og motion, men også til socialt samvær.
Vores livskvalitet står og falder med, om vi oplever os som en del af en gruppe og er i interaktion med andre mennesker.

Et vellykket positivt fællesskab er Kulturvitaminer i Randers, som jeg er tovholder på. Med hiv og sving har vi netop gennemført endnu et forløb på seks uger, hvor en lille gruppe mennesker med psykiske og arbejdsmæssige udfordringer har mødtes på en række lokale kulturinstitutioner. Her har de smittet hinanden – ikke med sygdom – men med kreative idéer og livsmod.

Deltagerne har sunget sammen (med 2 meters afstand foran hver sanger og 1 meter til sidemanden). De har tegnet sammen. De har været kreative sammen. De har oplevet sammen, og de har talt sammen. Fællesskabet om kulturen har bidraget til at styrke deltagernes mentale sundhed.

Kunne der være skabt et lige så frugtbart fællesskab online?
Nej, er erfaringen. Men i denne Corona-tid er denne urgamle visdom ikke længere en selvfølge.

Så lad mig nu lige slå det fast igen; SoMe-teknologierne er en landvinding, men står de alene, bliver vi ulykkelige og menneskeligt fattigere. Vi skal derfor fortsat insistere på, at fællesskaber ikke blot skal være online. Og os, der har styrken til det, skal tage på os at gøde og udvikle fysiske fællesskaber, der også omfatter de mennesker, der har brug for en hjælpende hånd til at komme væk fra den blå skærm. Væk fra den sociale isolation. Væk fra ensomheden.