Den glade chauffør – ja, han findes!

Hvad er kernen i at være en glad og tilfreds chauffør?
Hvad er muligheder og faldgruber i at leve et godt jobliv som chauffør?
Hvordan er stjernestunderne?
Hvordan brænder chaufføren for sit job uden at brænde ud?
Hvad er det særlige DNA hos danske chauffører?
Dette er spørgsmål, jeg leder efter gode svar på i en kommende e-bog med arbejdstitlen Den glade chauffør – frihed, fart og fælge.

Bogen er mest af alt en forfriskende reminder om, at det kan være fantastisk at være chauffør, men er ikke blind for udfordringer og faldgruber.
Bogprojektet er støttet af FDEfonden og har som ambition at tale danske chauffører op og give den enkelte indspark til et tilfredsstillende jobliv.

Min påstand er, at vi i Danmark har alt for mange gode jobs, som flertallet af unge aldrig får øje på. Årsagen er enkel – enten fortæller vi udelukkende om det dårlige og problematiske i konkrete fag, eller også tyr vi til glittede jubelberetninger, der ikke har nogen som helst bund i virkeligheden.
Jeg har mødt chauffører, som stortrives med deres job. Og jeg møder unge mennesker, som vil passe fantastisk til chaufførfaget. Men som ikke ved det.
Derfor er der brug for flere ærlige fortællinger om, hvad der skaber gode chaufførliv, og jeg glæder mig til at få 7 gode chaufførers egne bud på det.
De første to chaufførinterviews har jeg i dag. 
E-bogen forventer jeg at udgive til efteråret.

Find det gode jobmatch

Så gi’ mig da bare det job!” Tænker du, mens jobsamtalen trækker ud i det uendelige, og du bliver opfordret til at svare på alverdens spørgsmål.
Der skal smør på brødet, og du er dybt og inderligt træt af at være ledig eller af dit nuværende job. Det er så svært at få hul igennem til et nyt arbejde, du bliver desperat, og helt glemmer du, hvad du selv brænder for og byder ind med. Dermed bliver du både en dårlig sælger af dig selv, og hvad du kan, og du kommer nemt ind i en ond spiral af jobafslag på jobafslag. Eller også siger du ja tak til et job, du slet ikke trives i og bliver en af de mange fejlansættelser.
I dag forlader hele 40 procent af nyansatte deres job i løbet af det første år. Det viser en opgørelse blandt 3.000 små og store virksomheder fra Syddansk Universitet. Skylden for den høje andel ligger både hos virksomheder og jobansøgere.
3 tips - sådan undgår du som  jobansøger en fejlansættelse
1
Før jobsamtalen kan du med fordel researche på virksomheden og på, hvad jobbet indebærer. Men det kan være vanskeligt at aflæse en arbejdsplads’ DNA ud fra en jobbeskrivelse og et website. Nogle gange gemmer der sig guld bag de mest håbløse websites, og andre gange dækker de lækreste virksomhedsbeskrivelser over et håbløst arbejdsmiljø.  Kontakt eventuelt en tillidsrepræsentant eller ’en vens ven’, der er ansat i virksomheden for at høre lidt om dagligdagen på arbejdspladsen – og hvad siger medarbejderne om ham chefen?
2
Både når du skriver dit CV og din jobansøgning og under jobsamtalen – kan du indimellem blive så pleasende, at du helt glemmer at stå ved, hvad du er for en størrelse – hvad har du af personlige kompetencer og præferencer? Hold nu fast i dig selv og gør klart overfor virksomheden, hvad du byder ind med – og hvad forventer du? Lønniveau, arbejdstider, udviklingsmuligheder!
3
Rom blev ikke bygget på en dag – og heller ikke et fedt job. Du må ofte kæmpe lidt for at få fat i de bedste jobopgaver, ligesom du skal yde, før du kan opnå privilegier. Skal du fx have mulighed for hjemmearbejdsdage, har de fleste chefer den holdning, at dette er et privilegie for den medarbejder, der over tid har vist, at han kan arbejde igennem og levere som aftalt.
Sådan undgår virksomheden en fejlansættelse
Peter Thyssen er rekrutteringsspecialist og topchef hos Frontpeople A/S. Han nævner følgende klassiske procesfejl, når virksomheder rekrutterer:
• Man er utålmodig og vil gerne hurtigt i gang og giver sig ikke tid til at afdække nye og andre vinkler på en ønsket jobprofil.
• Man definerer for hurtigt opgaveløsningen og bruger ikke tid nok på at analysere og dykke ned i, hvad der reelt er behov for af faglige og personlige kompetencer.
• Ligesom man ikke gør sig klart, hvad det er for en mission og vision, som den kommende medarbejder skal kunne se sig selv i.
Peter Thyssen anbefaler – med andre ord – at man i rekrutteringsprocessen giver sig tid til at finde grundige svar på spørgsmål som:
• Hvad er det for en mission, medarbejderen skal koble sig på og bakke op om?
• Hvad er det reelt for et ansvar, den nye medarbejder skal forvalte?
• Og hvad er det for et råderum, vi vil give vores nye medarbejder?

Hop ud i friheden - som lønmodtager

Nogle gange er din livssituation IKKE til at springe ud som selvstændig, og hvad gør du så, hvis du trives allerbedst med en stor grad af uafhængighed og selvbestemmelse i både privatlivet og arbejdslivet?
Her nedenfor er mine indspark til dig, der har det bedst med at have maksimal indflydelse på arbejdstid, arbejdsrytme og jobbets indhold.
  • At du finder en virksomhed og en chef, der giver dig indflydelse på din egen arbejdstid og arbejdsrytme.
  • At du eventuelt arbejder på deltid, så du også har plads til at nurse dine egne projekter, og at du på deltid undgår at løse opgaver, som om du er på fuld tid.
  • At du er flittig og søger udviklende opgaver.
  • At du er dig bevidst, at virksomheden aldrig ejer dig – med blot køber din arbejdskraft.
  • At du søger efter en arbejdsplads, hvor du ikke blot udfylder en skabelon, men hvor du har mulighed for at præge processer og produkter.
  • At du bestræber dig på at finde en arbejdsplads, hvor din faglighed kommer i spil og respekteres.
  • At du vælger en chef, der ikke har behov for at kontrollere dig i hoved og r… men udviser dig tillid.
  • At du proritere at nurse dine egne projekter i fritiden - alt fra frivilligt arbejde til kreative sysler.
  • At du har modet til at begå en vis grad af civil ulydighed, hvis skabeloner, skemaer og chefer tilsiger dig at gå i en retning, og din fornuft og faglighed fortæller dig at gå i en anden. Og det er absolut nemmest at være modig, hvis du har sat dig i en økonomisk situation, hvor du har noget at leve af, hvis du afskediges – en opsparing eller fx dagpengene. Nogle gange må man stå op for sine principper, også selv om det koster det faste job.

Deltid - fedt eller farligt
Vælger du et job på deltid, så skal du vide, at der kan være fordele, men også en pris at betale.

Du får alt andet lige mindre i løn og en lavere indbetaling til pension.

Undgå at have arbejdsopgaver, som om du er på fuld tid - blot til en lavere løn.

Du vil opleve et pres fra de fleste politikere og fagbevægelsen, der fortsat ikke fatter, at et godt liv kan være andet og mere end et lønmodtagerjob på fuld tid.

Har du selv valgt og presset på for en deltidsansættelse, vil din chef typisk se det som et signal om, at du fravælger en karriere, hvor du er ansat lige nu.

Er du leder, dur det ikke med deltid - også via din arbejdstid skal du vise medarbejderne, at netop jeres afdeling eller virksomhed er det vigtigste - også i dit jobliv.

Nogle gange vil du være så udkørt af dit deltidsjob, at dine andre projekter ikke får tilstrækkeligt med lys.

HUSK - under alle omstændigheder - med jævne mellemrum - at stille dig selv følgende spørgsmål:

Er det fortsat federe med et job på deltid?

Er der flere fordele ved at være på fuld tid?

Er det lige nu, at jeg har modet og overskuddet til  - fuldt og helt - at kaste mig over mit iværksætterprojekt?

Alle svar og valg er efter min mening fine - blot de sker ud fra en bevidsthed om, at livet det skal sgu leves!


Derfor vælger jeg et deltidsjob
Muligheden for at sige:”Jeg har brug for at gå tidligt i dag”. Det gælder også selv om jeg ikke længere har små skolebørn. Jeg bor en times transport fra min arbejdsplads, og hvis jeg ikke først skal komme hjem, når alle i familien er færdige med at spise, så betyder det noget, at jeg kan gå tidligere, og hvis der så er et arbejde, som skal afsluttes, kan jeg gå på computeren senere om aftenen. Bare det at vide, at jeg ikke er inde i en 8-16-boks hver dag betyder noget.”
Siger Tina Borgmann, 53 år, strategisk politisk medarbejder i Københavns Kommune. Hun har flekstid men skal stå til rådighed ved for eksempel møder. (Kilde: Magasinet Arbejdsmiljø).

Derfor vælger jeg et job med fleksibel arbejdstid
Det bedste ved at have en fleksibel arbejdstid er, at jeg trives godt og er rigtig glad for mit arbejde, når jeg kan arbejde 32 timer i stedet for 37. Jeg blev først uddannet sygeplejerske, efter jeg blev 50 år – før det arbejdede jeg som musiker – og hvis jeg havde været i et system, hvor man skulle arbejde 37 timer om ugen, ville jeg ikke have trivedes så godt, Så ville jeg have været i trædemøllen hele tiden og ikke have kunnet restituere.”
Siger Bo Sand, 66 år, arbejder som udekørende hjemmesygeplejerske i Københavns Kommune, hvor hans dagvagt fastlægges for otte uger ad gangen. (Kilde: Magasinet Arbejdsmiljø).







Pejlemærker

Jeg er vild med at bestemme mest muligt selv, alt fra jobindhold til arbejdsrytme. Langt mindre går jeg op i at have en forudsigelig tilværelse og at tjene kassen. For dig kan prioriteringerne være helt anderledes.

De fleste af os har flere værdier at navigere efter, men nogle er vigtigere for os end andre. Edgar Schein – en tidligere professor ved Massachusetts Institute of Technology – er værd at læne sig opad, når vi skal finde ind til, hvad vi har lyst til i jobbet og i karrieren. Edgar Schein’s såkaldte karriereankre sætter ord på arketypiske værdier.

Karriereankrene ganske kort fortalt:
Sikkerhed og stabilitet: Du elsker at have styr på fremtiden. Du trives bedst med optimal tryghed i livet. Typisk arbejder du i organisationer med stor jobtryghed og med stabile krav.

Selvstændighed/uafhængighed: Du har en udpræget frihedstrang og trives ikke ved at følge andres regler, normer og procedurer. Du ønsker at gøre tingene på netop din måde.

En god fagspecialist: Du drives af at være ekspert inden for dit arbejdsfelt. Du prioriterer at vise, at du har talent og kompetence inden for dit fagområde. Det er jobbets indhold, der udfordrer dig og giver dig et sus.

Trang til lederkarriere: Du drives i høj grad af muligheden for at avancere i ledelseshierarkiet. Du ønsker større ansvar, indflydelse og en højere løn. Du ser en stor værdi i at være generalist.

Igangsætter: Du drives af at starte nye virksomheder og/eller at udvikle nye produkter, og du begynder ofte som igangsætter tidligt i din karriere. Du kaster dig hele tiden ud i nye aktiviteter.    

Balanceret livsstil: Arbejde, privatliv, fritid og uddannelse skal gå op i en højere enhed. Fleksibilitet i arbejde og privatliv er nødvendigt for, at dine behov for balance bliver tilgodeset.

At arbejde i den gode sags tjeneste: Du drives af at føle, at du gør verden bedre. Du har et humanistisk syn på verden omkring dig og ønsker frem for alt at yde service eller at vejlede andre.

Udfordring: Du er et konkurrencemenneske. Du ser udfordringer i at overvinde det umulige. Du kan lide at kæmpe, og i din karriere bliver opgaver og udfordringer større og mere komplekse med tiden.

Hvad er DINE pejlemærker?






Find dit ståsted

Hvordan bliver vi kloge? Det gør vi både ved at rejse jorden rundt i søgen efter nye tanker og tendenser – og ved at dykke ned i, hvor vi kommer fra, og hvilke dele af vores historie vi med fordel kan stå på fremadrettet.

I danske virksomheder og som individer har vi mest været optaget af at se fremad og ud: Hvad gør konkurrenterne og kollegerne? Hvordan skruer andre forretningen sammen? Hvordan profilerer andre sig på jobmarkedet? Denne øvelse er fortsat relevant, men nu er turen også kommet til at se indad for at finde et solidt ståsted og en berettigelse.

Ind imellem bliver resultatet af virksomhedens storytelling en fortælling, der i sociale medier og også i en bog kan anvendes som et troværdigt visitkort. Nej, vi er ingen døgnflue, og vi magter mere end at producere en endimensionel profilbrochure! Når vi som individer arbejder med den personlige storytelling handler det imidlertid mest om, at vi ønsker at afklare de værdier, der driver os, og de oplevelser og erfaringer, der har været med til at udvikle og danne os.  

Er spadestik dybere

Første step i Storytelling er typisk at dykke ned i fortidens erindringer, hverdagsbeskrivelser og konkrete oplevelser. Hvad er det, du gennem tiden har været så dygtig til? Hvad har du holdt rigtig meget af? Hvad har du afskyet som pesten? Hvornår i dit jobliv har du været mest tilfreds? Hvornår har du været mest ulykkelig, og hvad handlede det om? Øvelsen er altid dybt fascinerende.

Tænk, hvis du engang var komplet ligeglad med, hvad du tjente. Tænk, hvis du engang var den første, der mødte om morgenen, fordi du var så vild med dit arbejde. Er der noget værdifuldt her, som du skal holde fast i eller genoplive